Jordemoder

Som jordemoder hos POWERCARE skal du have mindst 2 års erfaring med normale og patologiske fødsler samt akutte og komplekse situationer med fødende. Desuden er du velbevandret inden for barsels- og svangreomsorg, ligesom du har kendskab til sorg- og krisehjælp.

Din opdaterede viden, dine faglige kompetencer og din erfaring gør dig i stand til at udføre kvalitetsarbejde - også når arbejdstempoet er højt.

Dine etiske og sunde holdninger til dit fag gør det naturligt for dig at arbejde under de jordemoderetiske retningslinjer i Skandinavien, såvel som de etiske retningslinjer for jordemødre beskrevet i International Confederation of Midwives.

Forud for et samarbejde inviterer vi dig til en personlig samtale, hvor vi afstemmer forventningerne til hinanden.

Vi interesserer os både for dine faglige kompetencer, erfaringer, personlighed og dine ressourcer. Det giver os mulighed for at placere dig så optimalt som muligt i vores kompetencesystem og dermed finde de helt rigtige opgaver til dig.

Vi har erfaring for, at den fremgangsmåde sikrer, at du bliver mødt med respekt, når du møder op hos vores kunder.

Et vikariat kan være af kortere eller længere tid fx en weekend, en ferieuge eller flere uger. Og ved akutte vagter kan du forvente, at vi tilkalder dig med kort varsel. Derfor er det en fordel, at du i god tid informerer os om de perioder, hvor du ønsker at arbejde for POWERCARE.

Når du er udstationeret hos vores kunder, er du aldrig alene. Vi er dit bagland, og vi er aldrig længere væk end nærmeste telefon.

Mange af de spørgsmål, du kan have før eller under et vikariat, vil du finde svar på i vores Medic Staff Book, som du får udleveret hos os.

Efter dit vikariat er det vigtigt, at du – evt. sammen med os - reflekterer over, om du løste opgaven i overensstemmelse med kundens forventninger. Det er en del af vores kvalitetssikring.

Vi søger jordemødre, der har opdateret erfaring med:

Barselspleje
Fødsler
Ledelse
Svangre
Ultralydsskanning