Rejse- & administrationsafdelingen

Driftschef søges til vores afdeling for udstationering

Til vores udstationeringsafdeling søger vi en stærk leder, til stillingen som driftschef. Du skal sikre den høje service i forbindelse med vores sundhedsfaglige vikarer udstationeres til sygehuse i hele Norden. Erfaring fra rejsebranchen er absolut en fordel.

Rejse- & administrationsafdelingen

Driftschef søges til vores afdeling for udstationering

Til vores udstationeringsafdeling søger vi en stærk leder, til stillingen som driftschef. Du skal sikre den høje service i forbindelse med vores sundhedsfaglige vikarer udstationeres til sygehuse i hele Norden. Erfaring fra rejsebranchen er absolut en fordel.

Har du POWER til at planlægge rejser og boliger til vores sundhedsfaglige vikarer, der arbejder på sygehuse i hele Norden, lede et stærkt rejsekonsulent-team, og yde et højt serviceniveau, hvor du smiler gennem telefonen med en positiv og smittende energi. Så er dette job sikkert noget for dig! Hos POWERCARE A/S er det vores passion at give den bedste oplevelse til vores sundhedsfaglige kunder og vikarer via høj kvalitet og faglighed i hele organisationen. Vi er stolte af, hvor vi er kommet til, men rejsen stopper ikke her. Har du passion for planlægning af rejser, så er dette sikkert stillingen for dig.

POWERCARE A/S

Vi er blandt Nordens dygtigste inden for vikar- og rekrutteringsbranchen og har eksisteret i mere end 20 år. I POWERCARE fokuserer vi på udvikling i forretningen samt hos den enkelte medarbejder, fordi vi vil være de bedste i fremtidens sundhedsfaglige rekrutteringsbranche.

I POWERCARE går vi ind for ’alle mand på dæk’, hvilket betyder at alle bidrager til, at vi i POWERCARE bliver en succes og derved leverer det bedste til vores kunder og vikarer – hver gang. 

Vi fokuserer på kvalitet og faglighed og vi vil gerne være med til at påvirke sundhedssystemet i den positive retning, hvor kvalitet og faglighed er i centrum. Det gælder ligeledes for hele POWERCARE og den enkelte medarbejder.

 

Primære arbejdsopgaver i afdelingen

Som driftschef for Udstationering og Administration, har du ansvaret for at planlægge og bestille rejser i vores online bookingsystem primært til Norge men også til øvrige nordiske destinationer. Vi har en bred kontaktflade til vikarer, samarbejdspartnere og kolleger, som man dagligt vil være i kontakt med.

Derudover består afdelingen også af administrationen, der håndterer vores reception samt andre administrative opgaver på kontoret.

Dine arbejdsopgaver i denne afdeling er foruden at være en aktiv del af driften, også at:

  • At være leder, gå forrest “Første mand på dæk”
  • Håndtere store budgetter
  • Løbende fokus på udvikling af afdelingen – både interne og eksterne processer
  • Iværksætte nye tiltag og præsentere disse for direktionen og rejsekonsulenterne i afdelingen
  • Inddrage personalet i udviklingen og lytte konstruktivt til medarbejdernes idéer
  • Dygtig formidler og med et stærkt og tydeligt leder DNA

Vi søger

  • Kandidat med solid ledelseserfaring
  • Erfaring fra rejsebranchen
  • Højt serviceniveau
  • Erfaring med Egencias platform eller tilsvarende
  • Rutineret bruger af MS-Office pakken og flair for IT
  • Struktureret og detaljeorienteret tilgang til arbejdet
  • Positiv, godt humør og gode samarbejdsevner

Udstationeringsafdeling er en væsentlig del af POWERCARE’s succes, og vi ønsker at vores vikarer altid bliver mødt med et højt serviceniveau og et smil, der kan mærkes gennem telefonen.

Du bliver en del af en professionel og serviceminded organisation, hvor vi vægter et uformelt arbejdsmiljø med en positiv og humoristisk omgangstone. Du vil indgå i et engageret team bestående af vores rejseafdeling og reception. Stillingen kan bestrides enten på vores kontor i Aarhus eller Hellerup.

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt efter aftale.

Har ovenstående fanget din interesse, så send en ansøgning til HR@powercare.dk. Skriv ”Driftschef Udstationering” i emnefeltet.

Se videoen længere nede for at få et indblik i hverdagen i rejseafdelingen. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Udstationering  En dag på kontoret