Til vores kontor i Hellerup

Specialsygeplejerske som
bemandingskonsulent

Til vores kontor i Hellerup

Specialsygeplejerske som
bemandingskonsulent

POWERCARE A/S er en af sundhedssektorens største samarbejdspartnere i Danmark og resten af Norden. Til vores kontor i Hellerup søger vi en sygeplejerske med erfaring inden for enten operation, anæstesi eller intensiv.

Specialsygeplejerske som bemandingskonsulent i Hellerup

Er sygeplejerske og har du erfaring indenfor operation, anæstesi eller intensiv? Så er du måske vores nye bemandingskonsulent på vores kontor i Hellerup.

POWERCARE A/S har mere end 22 års erfaring inden for vikar- og rekrutteringsbranchen, og er i dag blandt sundhedssektorens største samarbejdspartnere på både kommunalt, regionalt og nordisk niveau.

Vi ønsker at påvirke sundhedssektoren i en positiv retning, og derfor har vi en kompromisløs tilgang til kvalitet, faglighed og service, der præger og sætter standarden i hele vores organisation.

Vi tror på, at både POWECARE og den enkelte medarbejder skal udvikle sig, for at vi kan nå vores ambitiøse mål for fremtiden. Vi er stolte af, hvor vi er kommet til, men vi stræber efter mere.

Vi har brug for dig, der kan indgå i vores suveræne team, og sikre, at vi leverer den anerkendte service til vores vikarer og samarbejdspartnere.

For at kunne bidrage bedst muligt til vores eksisterende team, skal du som sygeplejerske have erfaring inden for enten operation, anæstesi eller intensiv.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter

  • Booke sygeplejersker ind på vikariater i hele Norden
  • At tage sikker hånd om vores sygeplejersker, så de altid føler sig hørt og trygge på deres vikariater
  • Opbygge og udvikle kunde- og vikarrelationer
  • Sikre en høj professionalisme i kontakten med kunder såvel som vikarer


Ansøgerprofil
Du er uddannet sygeplejerske med erfaring fra et af specialerne: operation, anæstesi eller intensiv. Derudover forventes det, at du som person er serviceminded, og vi ser gerne, at det falder dig naturligt at have kontakt til mange forskellige mennesker dagligt.

Desuden lægger vi vægt på følgende kvalifikationer

  • En positiv tilgang, godt humør og gode samarbejdsevner
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for løsning af egne opgaver
  • Du er udadvendt og er motiveret for at arbejde med kvalitetssikring
  • Rutineret bruger af MS Office-pakken og flair for IT generelt

Du får
Et attraktivt og kompetencegivende job i et åbent og uhøjtideligt miljø med engagerede kollegaer. Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i en spændende afdeling, som er i konstant udvikling. Arbejdet vil i perioder være tempofyldt – særligt om sommeren, der er vores højsæson – og du får mulighed for at varetage et stort ansvar. Arbejdstiden er som udgangspunktet 37 timer om ugen i tidsrummet kl. 08.00-16.00.

Lyder det som noget for dig?

Så send en mail med din ansøgning og CV til spd@powercare.dk.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi inviterer løbende kandidater til samtale.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: spd@powercare.dk.
Skriv “Specialsygeplejerske til Hellerup” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig.