Sundhedsfaglig Rekrutteringskonsulent søges til vores kontor i Nordhavn

Sundhedsfaglig Rekrutteringskonsulent søges til vores kontor i Nordhavn
POWERCARE A/S har 25 års erfaring inden for vikar- og rekrutteringsbranchen, og er i dag blandt sundhedssektorens største samarbejdspartnere på både kommunalt, regionalt og nordisk niveau.
Spændende stilling hos en af Nordens største leverandører af sundhedspersonale
Vi ønsker at påvirke sundhedssektoren i en positiv retning, og derfor har vi en kompromisløs tilgang til kvalitet, faglighed og service, der præger og sætter standarden i hele vores organisation.
Vi tror på, at både POWERCARE og den enkelte medarbejder skal udvikle sig for at vi kan nå vores ambitiøse mål i fremtiden. Vi er stolte af, hvor vi er kommet til, men vi stræber efter mere.
Om stillingen
Vi kan i stillingen som rekrutteringskonsulent tilbyde dig at blive en del af et selvkørende, kompetent og engageret team. Teamet består af flere faggrupper, for at kunne interviewe nye kandidater og vikarer bredt.
Vores opgaver favner bredt, og du vil opleve en hverdag, hvor din faglighed dagligt kommer i spil i arbejdet med at screene og klargøre kandidater og vikarer.
Som rekrutteringskonsulent varetager du hele ansættelsesprocessen fra ansøgning til ansættelse og dine opgaver vil blandt andet bestå af at:
- Screene og interviewe ansøgere.
- Indhente referencer.
- Indhente og organisere relevante dokumenter fra vores mange kandidater.
- Klargøre dokumenter så vores personale- og bemandingskonsulenter
får de bedste forudsætninger for at booke de rigtige vikarer til opgaverne.
- Servicering af vores ansøgere – både telefonisk og på skrift.
- Medvirke til at udvikle rekrutteringsafdelingen, så processer løbende udvikles og effektiviseres.
Om dig
Da vi varetager alle ansøgninger, både i primær og sekundær sektor, og rekvirerer og organiserer alle oplysninger og dokumenter i forbindelse med ansøgningsprocessen, er det vigtigt du er detaljeorienteret, kan sætte dig ind i mange procedurer og trives med telefonen som et af dine primære arbejdsredskaber, da vi servicerer og motiverer potentielle vikarer i hele processen.
For at lykkedes i stillingen, er det en forudsætning, at du er effektiv, dedikeret, serviceorienteret og at din faglige stolthed smitter af i samtaler med kandidaterne. Du skal være empatisk og trives med at tale med kandidater med forskellig uddannelsesbaggrund. Og du skal kunne trives med administrative opgaver, og være løsningsorienteret.
Vi ser helst at du er:
- Uddannet SSA eller Social Pædagog, med minimum 5 års erfaring. Gerne fra både primær og sekundær sektor. Eventuelt erfaring med at arbejde med visitation er en fordel.
- Struktureret, omhyggelig og omstillingsparat.
- Flydende dansk i skrift og tale – kendskab til nordiske sprog.
- Du er udadvendt, serviceminded og har altid fokus på at vores kandidater og vikarer får en god oplevelse i ansøgningsprocessen.
- Gode samarbejdsevner – du er både holdspiller og i stand til at være selvkørende.
VI KAN TILBYDE:
- En spændende stilling i et selvkørende og engageret team i en afdeling med høj energi og høje ambitioner.
- Selvstændigt arbejde og tæt samarbejde på tværs af virksomheden.
- Et godt arbejdsmiljø og ordnede forhold.
- Onboardingprogram, hvor du oplæres grundigt.
- Gode udviklingsmuligheder.
Der er tale om et vikariat på 37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende og stillingsannoncen tages ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt efter aftale.
Arbejdssted: Tietgens Have 123, 7, 1. sal, 2100 KBH Ø (lige overfor Nordhavn station)
Har ovenstående fanget din interesse, så send en ansøgning til hr@powercare.dk. Skriv ”Rekrutteringskonsulent” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Karin Lidang på kal@powercare.dk . Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.