Vil du være med til at sikre, at borgere og patienter får den hjælp, de har brug for, når behovet opstår?

POWERCARE er et dansk vikarbureau med 26 års erfaring inden for sundhedssektoren og en af de mest erfarne leverandører af sundhedsfagligt personale til sygehuse, kommuner, plejecentre, bosteder og øvrige sundheds- og omsorgsområder i Danmark og resten af Norden.

Hver dag hjælper vi vores kunder med at få kvalificerede medarbejdere på plads, når der er behov for ekstra hænder. Samtidig skaber vi attraktive arbejdsmuligheder for tusindvis af dygtige sundhedsfaglige vikarer.

Vi søger dig, der brænder for mennesker, service og koordinering, og som trives i en hverdag, hvor tempoet er højt, og relationerne er afgørende.

Hvem er du

Du har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, eksempelvis som:

  • SOSU-assistent
  • Socialrådgiver
  • Socialpædagog
  • Fysioterapeut
  • Ergoterapeut
  • Eller en lignende relevant uddannelse

Du har en naturlig evne til at skabe tillid, opbygge relationer og yde høj service over for både kunder og vikarer.

Om stillingen

Som personalekonsulent hos POWERCARE bliver du en central del af en virksomhed, hvor ingen dage er ens. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kunder og vikarer og får en vigtig rolle i at sikre, at de rette kompetencer er til stede, når behovet opstår.

Mange af vores kunder står med akutte udfordringer, og derfor er hurtige, professionelle løsninger en vigtig del af hverdagen. Du bliver en del af et engageret team, hvor hjælpsomhed, faglighed og godt kollegaskab er naturlige værdier.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Modtage og håndtere bestillinger fra kunder med behov for sundhedsfagligt personale, både akutte og planlagte

  • Sikre hurtig og effektiv besættelse af vagter og vikariater inden for aftalte svarfrister
  • Skabe det bedst mulige match mellem kundernes behov og vikarnas kompetencer
  • Opbygge tætte relationer til vores vikarer og være deres faste kontaktperson
  • Sikre høj kundetilfredshed gennem nærværende og professionel service
  • Kommunikere tydeligt, respektfuldt og løsningsorienteret både telefonisk og skriftligt

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Trives i en travl hverdag med mange kontaktflader
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket under pres
  • Er ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • Har stærke samarbejdsevner og et positivt mindset
  • Motiveres af at skabe værdi for både kunder og vikarer
  • Forstår betydningen af nærvær, relationer og god service

Har du erfaring med kundeservice, koordinering eller bemanding samt kendskab til sundheds- eller socialområdet, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Hos POWERCARE får du en meningsfuld rolle i en virksomhed med stærke værdier, høj faglighed og stor vækst.

Du kan blandt andet se frem til:

  • 32-37 timer pr. uge
  • Grundig oplæring og tæt sparring fra erfarne kolleger
  • Et stærkt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En spændende hverdag, hvor du gør en reel forskel for mennesker
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår

Løn

  • 33.000-36.000 kr. pr. måned ved fuldtid, afhængigt af erfaring og uddannelse
  • 25 % tillæg på hverdage efter kl. 17.00
  • 50 % tillæg på alle weekendvagter

Arbejdstider

Vagterne fordeles mellem:

  • 06.00-14.00
  • 08.00-16.00
  • 10.00-18.00
  • 12.00-20.00

Der forventes fleksibilitet til lejlighedsvise weekendvagter ved ferie, sygdom eller særlige behov.

Arbejdssted

Frem til 1. december: Dyrehavevej 4-6 2930 Klampenborg
Fra 1. december: Tuborg Parkvej 8 2900 Hellerup

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af POWERCARE og bidrage til at sikre bemandingen i den danske og nordiske sundhedssektor? Så send din ansøgning og CV til hr@powercare.dk.

Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.