Bliv en del af en virksomhed i rivende udvikling
Med de rette faglige og sociale kompetencer kan du blive en del af den spændende udvikling, POWERCARE befinder sig i.
Vi differentierer os ved den gode kvalitet og de høje faglige standarder, vi altid sikrer i vores arbejde. Vores medarbejdere er kompetente, engagerede, ihærdige og yder en ekstra indsats, når der er behov for det. Derudover udmærker vi os på de høje etiske standarder, der sikrer den gode personlige service, vi yder i vores daglige arbejde.
Vi går aldrig på kompromis med faglig dygtighed eller gode personlige, sociale og etiske kompetencer. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere trives og motiveres til at gøre en indsats for, at virksomheden fortsat yder den bedste service på kvalitet og etik. Derfor har vi fokus på et godt kollegialt sammenhold og samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger.
Hos os er der rum for faglig udvikling og udfoldelse, og vores medarbejdere finder inspiration og motivation ved at være en del af virksomhedens spændende udvikling.