Mette gik egentlig på pension i 2017: ’Jeg kunne ikke undvære patientkontakten’

Med otte børnebørn og et afsluttende forskningsprojekt i kalenderen er det ikke fordi 74-årige Mette Harreby mangler noget at fylde tiden ud med, efter hun gik på pension som overlæge i 2017. Alligevel har hun valgt at arbejde som lægevikar i Norge.

– Jeg manglede den her patientkontakt, og så var der nogen, der foreslog, at jeg blev vikar i Norge. Jeg tænkte; men hvad med sproget – og hvor langt mon de er i behandlingen? Men de er fuldstændigt opdateret, sproget er forståeligt, og patienterne er fuldstændigt de samme som i Danmark, så det gik utroligt godt, fortæller Mette Harreby, da POWERCARE møder hende i hjemmet i Roskilde.

Gennem Mette Harrebys lange karriere som reumatolog er det netop kontakten med patienterne, der har været det allervigtigste for hende i sit arbejde.

– Når patienten træder ind ad døren, skal man finde ud af, hvilken type patient, det er. Samspillet mellem læge og patient er utroligt vigtigt. Nogen er forsagte, og nogen taler om alt muligt andet. Det er vigtigt at få formidlet tingene på den rigtige måde, at finde ud af hvad netop den her patient har brug for. Det er det essentielle for mig.

– Og så få en diagnose og sat dem i behandling og den glæde, der er, hvis det hjælper med behandlingen. Hvis en patient kommer flyvende og siger; ’ Jaaa, jeg har ikke nær så ondt, jeg kan stå op om morgenen uden at have ondt’ – det er en stor tilfredsstillelse ved at være læge, fortæller Mette Harreby med tydelig begejstring i stemmen, der signalerer, at hun langt fra er klar til at lade lægegerningen ligge.

Begejstret var hun også, da det hele begyndte. Hendes bror læste medicin, og da hun smugkiggede i hans bøger, fik hun smag for faget. Straks efter studentereksamen gik hun i gang med lægestudiet.

Det var i de glade hippiedage i 70’erne, hvor hun kæmpede mod EF (senere EU) og boede i kollektiv med sin mand, som hun havde mødt på et dissektionskursus i Newcastle, England.

Senere blev Mette Harreby uddannet til reumatolog.

– Jeg blev fascineret af bevægeapparatets funktioner, det var det, der gjorde, at jeg havde lyst til at lære mere om gigt og dårlige rygge. Jeg blev ellers tilbudt at blive praktiserende læge – det kunne man blive dengang med et 120 timers kursus. Men jeg kunne ikke se mig selv sidde i sådan en praksis, så jeg videreuddannede mig til reumatolog.

Reumatologien kom ind under det intern medicinske speciale, og det var den inflammatoriske del af bevægeapparatet, der har haft Mette Harrebys interesse, og det blev kun mere spændende, da man fik øjnene op for behandling med biologisk medicin i 90’erne.

– Denne medicin er særdeles effektiv i behandlingen af gigtpatienter, særligt leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt men også mere sjældne bindevævssygdomme.

– At få stillet den rigtige diagnose kan være et detektivarbejde. Når jeg har en patient med smerter og hævelser i leddene eller stivhed og smerter i ryggen, og jeg har fundet frem til diagnosen, så underviser jeg patienten i, hvad deres sygdom går ud på, hvorfor man reagerer, som man gør i immunapparatet, og hvorfor vi vælger lige den behandling, siger Mette Harreby.

Reumatologien har bragt hende til flere københavnske sygehuse, før hun blev overlæge/ledende overlæge på Næstved Sygehus og ledende overlæge på Universitetssygehuset Køge/Roskilde. Indimellem har hun været med til at skrive flere pjecer om emnet, skrevet to kapitler i lærebogen Klinisk Reumatologi og forsket i skolebørns dårlige rygge.

De mange års erfaring har gjort det nemt for Mette Harreby at arbejde som vikar på et sygehus i Norge.

– Det er også meget nemmere for dem, fordi jeg kun behøver en kortvarig introduktion og ellers klarer mig selv og ikke behøver at stille spørgsmål hele tiden. Jeg er som regel meget enig i deres behandlingsstrategi, og der er god hjælp fra sygeplejersker og sekretærer med hensyn til de praktiske ting.

– Indtil nu har jeg også kun mødt et meget brugervenligt journal it-system, som jeg sætter stor pris på – i modsætning til Sundhedsplatformen i Danmark, som er noget af en katastrofe og årsag til, at jeg gik på pension. Jeg har også være omgivet af søde og dygtige kolleger med mulighed for faglig sparring. Jeg har kun haft positive oplevelser og vil gerne afsted igen, siger Mette Harreby.

Mens Mette Harreby har fordybet sig i diagnoser og behandlingsmetoder som læge, så har hun en hobby, der får hende til at koble fuldstændigt af i fritiden.

I huset viser hun rundt i stuen og i kælderen, og overalt hænger malerier fra steder i verden, hun har besøgt. Der er de kendte husfacader med udvendige brandtrapper i New York, københavnske baggårde og søpapegøjer på Færøerne. På sine rejser tager hun billeder, som hun maler efter, når hun kommer hjem.

– Så bruger jeg den anden hjernehalvdel. Når det hele er så fagligt, så synes jeg, det er sjovt at bruge fordybelse på en anden måde.

– Man kan kalde det en form for meditation – hvis jeg er rigtigt fordybet, og der er en, der taler til mig, så farer jeg sammen, fortæller Mette Harreby.

I den ene stue hænger et selvportræt, hun selv har malet, og i den anden hænger portrætter af alle børnebørnene. Lige netop de malerier er ikke til salg. Ellers sælger hun malerierne på udstillinger rundt omkring.

Hun bliver tiltrukket af det dramatiske motiv og elsker både Grønland og Færøerne. Hun har dog stadig til gode at finde det helt rigtige sceneri i Norge. Hun håber, at det næste lægevikariat måske kan sende hende på sporet – helt deroppe, hvor der kan opleves nordlys.

– Jeg kunne godt tænke mig at komme helt nordpå til Narvik og Alta og de områder deroppe. Der er fantastisk smukt.