At opleve verden med mit fag og tjene en god løn, er for mig en fantastisk kombination. At kunne arbejde koncentreret og derefter vende hjem, og holde 14 dages fri med min familie hver måned, spiller helt unikt i min verden.
Anina Laugesen har været vikar i Norge, i en speciel tid med tomme lufthavne og værnemidler
Københavns lufthavn slog mig i ansigtet med dens stilhed. Der var os, der er på vej ud af landet, og så alle dem med de gule veste. De gule var der flest af. Alt var lukket og der, kl. 07:30, blev jeg guidet alene igennem security. Den tidligere velkendte ”lad ikke bagage stå uden opsyn”, var nu afløst af coronavarsler og remindere om, hvor der skal nyses, og hvor der skal hostes. Hver anden siddeplads i hele lufthavnen, var afspærret med sort og gult stribet tape. På en og samme tid, var det både helt vildt uhyggeligt at stå i og samtidig lidt… fedt at opleve.
Okay lucky me, alt havde ikke lukket. En kop kaffe fra Joe & The Juice og en smørbagt croissant fra Lagkagehuset, der har fået lov til at holde skansen og ikke lade os rejsende i stikken, nydes i et hjørne uden tape, og med godt udsyn til den store skærm med afgange. Ordet “Cancelled” gik igen flere gange, men heldigvis ikke på min afgang.
Normalt synes jeg, at Joe & The Juice spiller alt for højt – men den dag var det, det bedste på hele morgenen, og jeg tog mig selv i ligefrem at NYDE, at der bare var lidt larm – FEDT. Stilhed er ikke min sjoveste rejsemakker.
“Er du sygeplejerske?” Spurgte damen i blåt, da jeg nåede gaten, og kiggede hurtigt på de papirer, jeg havde i hånden. I samme sekund sendte hun mig videre, med vink mod flyet.
Flyet var næsten fyldt, hvorend de mennesker så havde ventet? For jeg havde ikke set dem. Kaptajnen var i et vældigt humør. Han bød os velkommen i egen høje person med dans og spas. ’Stay positive og keep smiling’ var budskabet og et tak, fordi vi fløj med SAS.
Oslo lufthavn var mellemstationen, og flyet videre lettede som planlagt efter 8 timer. Heldigvis var butikkerne åbne, og der var ved gud 70 % rabat i mange af dem. Åh gud, det blev nogle sjove OG dyre timer.
Da vi landede i Oslo, skulle vi som danskere stå pænt i lange rækker, bag de gule striber af tape på gulvet. Det var vi vildt gode til, imponerende hvad vi mennesker hurtigt kan dresseres til. Når vi hver og en nåede frem, fik vi tildelt en luge, hvor damen nu var i sort, smilede bredt på norsk “hvem er du, hvorfor, hvor og hvor længe bliver du?”. Det tog ca. 5 minutter og blev afsluttet med et, ”velkommen til Norge, og tak fordi du kommer”.
Jeg blev hurtig fan af personalet, afdelingen og ikke mindst naturen omkring, og håber i den grad at blive udstationeret igen i en forhåbentlig…post coronatid.
Anina Laugesen
Vikar i Norge
