Ud på tur - aldrig sur!
Intensivsygeplejerske Karsten M. Pedersen har valgt det almindelige arbejdsliv som ansat fra og vikarlivet til. Skiftet har givet Karsten lang mere arbejdsglæde og en fleksibilitet, der giver tid til familieliv og husbyggeri i fritiden.
Karsten tog springet og blev vikar i Norge: Større arbejdsglæde og fleksibilitet i hverdagen
For Karsten er vikarlivet det kort, der får den berømte kabale til at gå op. Karstens kabale består af arbejde, et hus han selv bygger og familieliv med to mindre børn. I de dage, hvor han ikke arbejder som sygeplejerske-vikar i Norge, bygger han hus og henter børnene tidligt. Det er ca. 20 dage om måneden, for Karsten arbejder typisk 10 dage om måneden: ”De 10 dage giver mig ca. den samme løn som mit faste arbejde gjorde. Og så har jeg tid til at bygge hus og være til stede som far de sidste 20 dage. “Det er næsten som at holde ferie hver måned”, siger Karsten med et smil.
Flotte arbejdsvilkår
Husbyggeriet er et centralt element i hans beslutning om at sige sit job op og blive freelance-vikar, som Karsten tager i september 2018: ”Jeg har tidligere boet i Norge og savnede landet på det tidspunkt. Da vi skulle til at bygge hus, tog jeg en tur til Norge i sommerferien, for at tjene lidt ekstra penge”. Opholdet i Norge var en fantastisk oplevelse for Karsten. Det var også gået op for ham, at han ikke havde ret meget tid til overs som fastansat til at bygge på huset: ”Da jeg kom hjem, var jeg ikke i tvivl. Jeg ville gerne arbejde som vikar i Norge og have en mere fleksibel hverdag”, fortæller Karsten. Han tog springet, sagde sit faste job op og var nu vikar på fuld tid.
Går ikke tilbage
Karsten Pedersen sagde ikke op, fordi han var utilfreds med sit faste arbejde. Han havde gode kolleger og var glad for sin arbejdsplads. Han oplevede dog også meget travlhed og mangel på erfarne sygeplejersker til at løfte de tungere faglige opgaver. Både fagligt og privat kan Karsten se en fordel i at være vikar frem for fastansat: ”Jeg kan simpelthen gøre et bedre stykke arbejde som sygeplejerske i Norge. Den store forskel er, at man ikke er helt udbrændt efter en endt arbejdsdag, som man kan være i Danmark, fordi der er ressourcer nok til at man kan reflektere og analysere. Jeg havde engang en virkelig dårlig patient i Norge. Så blev der sendt endnu en sygeplejerske ind på stuen, som tog sig af alt det praktiske med at blande medicin med videre. Det betød, at jeg havde tid og overblik til at pleje patienten så godt som muligt og overskue og planlægge det næste skridt. Det synes jeg er utrolig flotte arbejdsvilkår, som der ikke er plads til i det danske sygehusvæsen”, siger Karsten og tilføjer:”Selvom jeg var glad for mit arbejde, så er de vilkår jeg får ved at arbejde som freelancevikar bare så meget bedre. Det passer så meget bedre til mit liv med små børn og husbyggeri. Jeg tror ikke jeg går tilbage til at være fastansat på et dansk sygehus. Når man finder noget, der er virkelig godt, så går man jo ikke tilbage”.
Tid til naturen
Turene til Norge giver også mange gode oplevelser i fritiden. Karsten elsker at vandre og han nyder den norske natur, når han er på arbejde. Karsten er afsted ca. 10 dage ad gangen – så vil han gerne hjem til familien igen: ”Selvfølgelig savner man sin familie, når man er væk så længe. Og det var lidt ensomt i starten, da jeg var blevet freelance. Men nu tager jeg ofte afsted sammen med en anden vikar fra POWERCARE, så vi er to gutter, der kan vandre sammen og holde hinanden ved selskab, når vi er afsted. Jeg plejer at sige: Ud på tur – aldrig sur. Sådan har jeg det med at være afsted. Man får god løn, gode arbejdsvilkår og er på tur selvom man arbejder. Jeg får nogle flotte oplevelser med i købet, som jeg ikke ville få, hvis jeg cyklede hen til min faste arbejdsplads hver dag”, fortæller Karsten M. Pedersen.
Man skal være opsøgende
Karsten arbejder meget i Tromsø, og har også været i andre områder af Norge. Han oplever, at de norske afdelinger er meget positive overfor at man kommer og efterspørger mere viden. Der er dog også visse ting, der er op en selv, når man er vikar: ”Man skal altid yde sit bedste, når man er der, for man skal vikariere for det faste personale. Den faglige udvikling, skal du også selv stå for, når du ikke er ansat. De norske afdelinger, jeg har været på, er dog meget positive over, at man kommer og siger til, hvis man skal oplæres i noget. Da jeg startede som vikar, kunne jeg kun to forskellige respiratorer – nu kan jeg betjene 5-6 forskellige slags, fordi jeg har bedt om oplæring i dem”, fortæller han.
Prøv det af
Karstens råd til dem der overvejer vikarlivet, er temmelig klart: ”Bare gør det! Gør det nu, hen over forår og sommer, hvor der er masser af arbejde at få. Så kan du prøve det af i trygge rammer en uge eller to og se om det er noget for dig. Jeg har på intet tidspunkt manglet arbejde og jeg elsker de arbejdsbetingelser, man får i det norske sundhedsvæsen, som ikke har været igennem samme spareøvelse, som det danske har.” Har du lyst til at være vikar i Norge, så læs mere her.
- Branchens bedste vilkår & løn
- Fleksible arbejdstider & vagter
- Det perfekte kompetencematch
- Kontinuerlig kvalitessikring
- Høje etiske standarder
- Tilgængelighed 24/7