Kom med Lisa til træning, hør om nætter badet i nordlys og tag med ind i et vaskeægte Samer-telt!

… for ikke så længe siden, hvor livet gik med crossfit, tælle kalorier og stille op til fitnesskonkurrencer for intensivsygeplejersken Lisa. Men en dag blev Lisa træt af det skemalagte træningsliv. Det havde fyldt for meget i Lisas hverdag og hun trængte til at ryste posen. At komme ud og opleve nogle andre ting.

I dag bliver vægtene stadigvæk smidt rundt nede i træningscentret. Men der er en anden lidenskab, der har fanget den dygtige intensivsygeplejerskes hjerte: at rejse til Norge og arbejde med sit fag hos POWERCARE.

Mulighederne er ofte mange og det er måske ikke altid lige nemt at vælge, når man står over for at finde sit næste vikariat som POWERCARE-vikar. I dette tilfælde har Lisa dog heldigvis disse kriterier at gå efter:

”Når jeg booker vikariater i Norge, så har jeg lidt tendens til altid at tjekke ud, hvor er der en træningsmulighed henne. Kan jeg dyrke noget crossfit? Eller skal jeg tage nogle almindelige fitnesscentre? Men også hvordan er naturen, og hvor stor er byen?”

Selvom Lisa ikke stiller op til konkurrencer mere, så vil hun gerne holde kroppen ved lige og har derfor prioriteret træningsmulighederne de steder, hvor hun tager vikariater. Træningscentret er desuden også et rigtig godt sted at koble af, synes Lisa:

”Det er et godt sted at komme hen, og efter en hård arbejdsdag, det er jo nogle gange nogle meget triste historier, man står i som sygeplejerske. Så kan træningen være et godt sted, hvor man ligesom bare lige får clearet sine tanker. Så holder det mig også stærk, fit og frisk til lange arbejdsdage.”

Men efter at Lisa har oplevet den storslået norske natur, så har fitnesscentrene fået hård konkurrence af fjeldene:

”Lige pludselig man finder ud af, at det der med at være lidt outdoor-menneske er faktisk også meget cool. Altså at komme ud og op i fjeldene, om det er så hammerfest, hvor det er mange frostgrader, og koldt og mørkt, eller om det er midt om sommeren i Tromsø, op ad de store fjelde, eller hvad det er. Så finder man ud af, at der er andre måder at bruge sin krop på, end bare at stå indendørs i et fitnesscenter og træne.”

Lisa har altid været glad for at arbejde meget og tage aften- og nattevagter. Men under Covid-19 havde Lisa et hårdt år, som så mange andre sygeplejersker, med rigtig meget arbejde. Det var en tid fyldt med rigtig mange ekstravagter og rigtig meget usikkerhed på hendes arbejde.

Ligesom med den skemalagte træning kørte Lisa på et tidspunkt surt i sit arbejdsliv og savnede noget mere frihed. Hun savnede også nogle nye oplevelser. Det endte med at Lisa valgte at blive vikar:

”Jeg arbejder stadig meget aften- og nattevagter nu, hvor jeg er blevet vikar. Men nu er forskellen jo bare den, at jeg selv bestemmer, hvornår jeg gerne vil arbejde og hvornår jeg gerne vil holde fri. Og så føles det på en måde ikke så hårdt, som jeg måske syntes det var førhen.”

I omkring 2 år har Lisa arbejdet som vikar og været ude på forskellige vikariater med POWERCARE. Dog er der et helt specielt sted, som Lisa er blevet rigtig glad for at komme til:

”Jeg kan godt lide at komme i Tromsø. Det er mit favoritsted. Jeg har mødt rigtig mange danske, svenske og søde norske kollegaer deroppe. Jeg kan godt lide det, fordi de har en intensiv, der er meget generel. Den ligner meget den, som vi har herhjemme i Danmark.”

Rent arbejdsmæssigt har Lisa også oplevet at hun har rykket sig, hvad angår for eksempel kompetenceudvikling:

”Der er mange forskellige patientgrupper. Både i det neurospeciale, som jeg kender i forvejen, men også i en general- og thorax-intensiv. Så det er et sted, hvor jeg også føler, at jeg får noget arbejdsmæssigt ud af det – der er mulighed for, at man kan udvikle sig fagligt og bevare de kompetencer, man havde i forvejen.”

I og med at Lisa er glad for sit arbejde og kan lide at arbejde meget, så er det også vigtigt for hende at huske på, at holde fri ind i mellem. At livet også er oplevelser, både de store og de små. Derfor har Lisa fundet på en lille fingeregel, når hun er på vikariat i Norge:

”Jeg har ligesom sagt til mig selv, at jeg skal have én oplevelse hver gang. Om det er så fordi, det kan bare være tid at se nordlyset, eller om det er en hele dags tur, eller det er bare at holde helt fri.”

En af de ’små’ oplevelser fik Lisa sig efter en lang vagt, hvor turen hjem fra arbejde pludselig var lidt anderledes end normalt. En oplyst oplevelse, om man vil:

”Så kom jeg ud en aften efter en lang vagt, og så havde jeg min lille nordlys-app, der sagde at der var 70% chance for nordlys. Så gik jeg ud og kiggede op, og så var der det vildeste nordlys, jeg havde set. Det var som et boost.  Så kunne det godt være, at jeg var megatræt, da jeg havde arbejdet i rigtig lang tid, men det var bare fantastisk. At afslutte sin dag på den måde, gå hjem med nordlyset over sig. Det var en virkelig fed oplevelse, så det er bare de små ting, der kan virkelig gøre en forskel.”

Efterhånden har Lisa allerede oplevet rigtig mange fantastiske oplevelser, når hun rejser med sit fag. En af de helt store var Lisas møde med det samiske folk, der bor oppe i Nord-Norge:

”Mange af mine ret gode oplevelser er netop også op fra Tromsø især. Jeg var her i januar måned, hvor jeg var på sådan en Samer-dag, med rensdyr og slædetur, hvor vi fik fortalt lidt om samer-kulturen, hvordan de lever og arbejder, og historien om det samiske folk. Så der var jeg ude og køre i slæde med rensdyrene ude i sneen og inde i sådan et samisk telt og høre deres jodlesange.”

Som person kan Lisa både lide at rejse ud på egen hånd eller sammen med andre. Det handler om at være opsøgende, fortæller Lisa. Om det er ud på en bådtur og se hvaler, eller da afdelingssygeplejersken arrangerede vandretur op til en bygget hytte på toppen af fjeldet. Alle disse mange nye indtryk og fantastiske oplevelser er også med til at tiden føles anderledes, når man er afsted som vikar:

”Tiden og arbejdslivet er bare anderledes, når du er i Norge. Det er på en anden måde. Du skal selv forholde dig til at tage dig af. Du har ikke nogen, der venter på dig derhjemme eller pligter, der venter. Så arbejdslivet og fritiden er ligesom smeltet lidt sammen.”