Alyson fra akutmodtagelsen til pride-fest i lilla vest
Alyson er sendt ud på et anderledes vikarjob
Alyson har arbejdet som sygeplejerske i 10 år – primært i akutmodtagelsen på forskellige sygehuse. Som vikar i POWERCARE har han i denne uge fået mulighed for at praktisere sit fag på en helt ny måde.
Den brasiliansk fødte sygeplejerske er en del af korpset Safer Spacers, der i forbindelse med Copenhagen 2021 (WorldPride og EuroGames) hjælper og støtter personer, der har brug for mental støtte.
– Vi prøver at være inkluderende og opsøge folk, der er triste og kede af det. Vores fokus er på mental førstehjælp og at give tryghed til dem, der har brug for det, fortæller Alyson.
Vi møder Alyson, der i dag arbejder sammen med Kirsten, der også er vikar i POWERCARE. De er hoppet i den iøjnefaldende lilla overtræksvest, klar til en dag på jobbet – omringet af regnbueflag og diskokugler på Rådhuspladsen.
Hans opgave går helt konkret ud på at opsøge mennesker, som han kan se har brug for hjælp. Tale med dem og yde omsorg, hvis de har brug for det.
Alyson fortæller, at denne vikaropgave er en helt ny og givende oplevelse for ham.
-Det er meget forskelligt fra mine daglige rutiner på hospitalet. Men jeg kunne godt tænke mig at være en del af det her og være med til at gøre en forskel. Man oplever nogle andre ting, og her er en fantastisk stemning.
Selv om opgaven er ny for Alyson, så kan han bruge de faglige kompetencer, han har med sig fra sit job som sygeplejerske i akutmodtagelsen.
-Jeg har tidligere arbejdet med patienter i krise, som har brug for akut psykisk hjælp.
-Vi går ikke så dybt som i et sygeplejerskejob – her er det mere mental førstehjælp. Vi er de første til at tale med dem om deres frustrationer og tanker. Vi hjælper og støtter dem med at lufte deres tanker, så de selv kan løse deres problemer, forklarer Alyson, der med et stort smil er klar til at gribe dagens udfordringer.
Se Alyson på sin vagt og hør mere om hans arbejde i videoen herunder.
- Stor frihed og meget fleksible rammer for vagtønsker – fra få om ugen til fuldtid. Med andre ord, du tilrettelægger selv din arbejdstid
- Attraktiv løn og særdeles velordnede forhold generelt – hvor løn, feriepenge og pension altid betales til tiden
- Vi har overenskomst med Dansk Sygeplejeråd og FOA
- Du kan vælge imellem mange vagter i hele Storkøbenhavn
- Mulighed for at fokusere på dit faglige kerneområde
- Vi yder en høj service og omsorg overfor vores vikarer
- Du har mulighed for sundhedsforsikring
- Vi tilbyder faglig udvikling og sparring
- Du kan deltage i kompetencegivende kurser
- En oplagt mulighed for at rykke ud af den vante dagligdag og se tingene i et nyt perspektiv
- Du bliver en del af et stort, dygtigt og sundhedsfagligt kompetent POWER-team.