Pressemeddelse:
Bemandingskompagniet
bliver en del af
POWERGROUP

Pressemeddelse:
Bemandingskompagniet
bliver en del af
POWERGROUP

Pressemeddelelse 6. februar 2018

Vikarbureauet Bemandingskompagniet er blevet opkøbt af Lisbeth Sejer Holding Aps. Bemandingskompagniet bliver dermed en del af POWERGROUP-familien, der lige nu tæller selskaberne POWERCARE A/S og POWERDOC A/S. Bemandingskompagniet vil indgå som selvstændigt søsterselskab på linje med de øvrige selskaber.
”Vi er utrolig glade for købet af Bemandingskompagniet, som vi ser et stort potentiale i. Bemandingskompagniet er et veletableret selskab, der dækker et stort område inden for primærsektoren på Sjælland. Bemandingskompagniet passer utrolig godt ind i vores virksomhedsportefølje og med den nye tilføjelse dækker vi nu hele Danmark og har en vikardatabase med over 20.000 vikarer,” udtaler ejer Lisbeth Sejer Laureen Rasmussen.

Bemandingskompagniet, som er grundlagt af Tine Pedersen og Steen Rem, har hidtil har haft hovedkontor i Ringsted. Fra 1. marts 2019 flytter Bemandingskompagniet ind i POWERCAREs lokaler i Hellerup, men vil stadig have de lokale kontorer som hidtil. Begge selskaber vil operere selvstændigt som hidtil og medarbejderne i Bemandingskompagniet er fortsat ansat til at betjene kunder og vikarer. Opkøbet vil derfor ikke kunne mærkes i den daglige drift for kunder eller vikarer.

Vinder af Fællesudbud Sjælland

Adm. direktør i POWERCARE og POWERDOC, Jesper Hamann Wium, udtrykker stor forventning til de positive synergieffekter, opkøbet af Bemandingskompagniet vil give til alle selskaberne i Lisbeth Sejer Holding Aps:
”Købet er et godt strategisk match til de aktiviteter vi allerede har, og Bemandingskompagniet har et rigtig godt samarbejde med de sjællandske kommuner. Derfor er med stor glæde jeg kan meddele, at Bemandingskompagniet har genvundet sundhedsfaglige vikarydelser til Fællesudbud Sjælland (FUS) via to delaftaler. Aftalen gælder de næste fire år og dækker de syv kommuner Odsherred, Holbæk, Lejre, Roskilde (delaftale 1) og Slagelse, Ringsted og Sorø (delaftale 2).”
”At vi igen har vundet FUS cementerer, at vi opnår en endnu stærkere position på markedet, og at vi nu kan levere vikarer til primærsektoren i hele Danmark og til alle landets regioner. Samtidig betyder det en øget jobsikkerhed for alle de dygtige vikarer, vi har tilknyttet”, siger Jesper Hamann Wium.

Fakta om Lisbeth Sejer Holding Aps

  • Ejes af Lisbeth Sejer Laureen Rasmussen, som grundlagde POWERCARE i år 2000.
  • Holdingselskabet ejer de tre søsterselskaber POWERCARE A/S, POWERDOC A/S og Bemandingskompagniet A/S.
  • POWERCARE og Bemandingskompagniets vikarer er specialsygeplejersker, sygeplejersker, jordemødre, SOSU-assistenter og –hjælpere samt specialpædagoger. POWERDOC rekrutterer og leverer speciallæger.
  • Samlet set leverer selskaberne sundhedsfaglige vikarer til alle regioner og primærsektoren i hele Danmark, samt til Norge, Sverige, Færøerne og Grønland.
  • Hovedkontoret ligger i Aarhus og har 50 medarbejdere. Fra 1. marts er der 10 medarbejdere på kontoret i Hellerup.

For yderligere kommentarer kontakt

Jesper Hamann Wium, adm. direktør i POWERCARE A/S og POWERDOC A/S
Tlf. +45 45 540 540