Sygeplejerske Hanne Tarp: Fra fængslet til fjeldet

Til sommer rejser hun til Ålesund for 11. gang i træk, og hun kan næsten ikke vente med at indtage fjeldet, fjorden og fiskerbådene og blive genforenet med kollegerne på sygehusets intensivafdeling.

– Jeg er blevet hængende, fordi det er et fedt sted. Der er en fantastisk fjord og bjerge. Og når man tager afsted i længere tid ad gangen, så kan man nå at knytte bånd til det faste personale på afdelingen, og man får et godt netværk, man fagligt kan sparre med fra et andet land. Det giver virkelig noget, fortæller Hanne med begejstringen lysende ud af øjnene.

62-årige Hanne Tarp begyndte som vikar i POWERCARE i 2009 efter en årrække som oversygeplejerske i kriminalforsorgen. Hun er uddannet intensivsygeplejerske og kan i år fejre 40-års jubilæum. For to år siden gik hun officielt på pension, men det har ikke kappet kærlighedsbåndet til Norge og vikariaterne som sygeplejerske.

Der skulle dog lidt overtalelse til, før Hanne i sin tid takkede ja til sit første vikariat.

– Jeg tænkte, at det var alt for grænseoverskridende. Jeg skulle rejse alene og kunne garanteret ikke forstå, hvad de sagde. Men så blev jeg overtalt til tage af sted og fik en vagt på thoraxkirurgisk børneintensiv, som overhovedet ikke var mit speciale. Men det var en rigtig god og positiv oplevelse, efter jeg lige var kommet over de første bump, fortæller Hanne.

– Min største udfordring var sproget – det er jeg en klovn til. Men i Norge er de vant til vikarer – de har brugt dem i rigtig mange år, og de har en engels tålmodighed med de der danskere, der ikke forstår noget som helst. Og norsk er rigtig nemt i skriftsprog – de skriver, som man taler, og det er nemt. Bare man taler langsomt på dansk, kan de godt forstå én, siger Hanne.

Hanne har gennem årene arbejdet som vikar rigtige mange steder i Norge fra nord til syd. Hun fik dog hurtigt et fast forhold til Ålesund.

– Den første sommer var jeg i en længere periode i Ålesund, så der fik jeg knyttet nogle bånd til det faste personale. Og så er jeg faktisk blevet hængende, fordi det er et fedt sted. Man bor klos op ad sygehuset sammen med de andre vikarer i lejligheder eller værelser.

-Jeg har været med på afdelingstur i fjeldet, og sådan noget skal man springe ud i. Vi havde alle 20 kilo oppakning på ryggen for én overnatning, så vi gik ikke ned på vin den aften – det var smadderhyggeligt, og sådan en tur skal jeg også med på i år, lyder det forventningsfuldt.

Arbejdet på sygehusene i Norge er også at foretrække fremfor de stramme forhold, man ofte møder på danske sygehuse. Normeringen er bedre end i Danmark, og man får altid en grundig indkøring, fortæller Hanne.

-Det er jo ikke noget, du er vant til fra Danmark. Du bliver hægtet fast på en norsk sygeplejerske og går i rumpen på hende, og så er der i hvert fald én, man kender, og det er rigtig positivt.

-De har altid en eller to på gulvet. Når du passer en patient, er der altid en løs nordmand til at hjælpe, og de har altid den nyeste teknologi. Med hensyn til medicin er de altid to om det – du giver ikke medicin, uden at en anden har kontrolleret det. Hvis man er lidt usikker på, om man kan navnet på den medicin, der er ordineret, er der altid en backup, siger Hanne.

På andre områder hænger nordmændene dog også lidt i bremsen.

-Norge er som Danmark var i 70’erne. Da skulle man have strømper i skoene og ingen smykker og være fuldstændigt nypudset – det er lidt mere afslappet i Danmark nu, men det er det ved gud ikke i Norge. Hvis du ikke har strømper på, kan du godt gå ned og købe et par strømper, siger Hanne.

Inden man beslutter sig for at blive vikar i Norge, er det vigtigt at have baglandet i orden. Hanne har nydt i perioder at have tid for sig selv væk fra mand og børn.

-Det er fantastisk, jeg har ikke været sådan en hjemmefødning, og ens familieforhold skal jo været gearet, så man kan være væk. Min mand har også været væk i perioder, og så er det bare endnu hyggeligere, når man kommer hjem. Og det er jo ikke sådan, at børnene siger: ’nå du var heller aldrig hjemme i vores barndom’. Men man skal synes om at rejse. Jeg har talt med kollegaer, der aldrig kunne drømme om at tage væk hjemmefra, siger Hanne.

Har du et godt råd til én, der skal til Norge som vikar for første gang?

-Jeg ville nok ikke vælge Oslo thoraxkirurgisk børneintensiv – medmindre du har det som spidskompetence – jeg ville vælge nogle af de små steder, hvor du også får bymiljøet samtidig og kan opleve Norge på den fede måde. De store steder når du ikke ind i den norske sjæl. Men alle steder er man gearet til at have vikarer, for man har prøvet det i rigtig mange år. De tager godt imod én, og man blive introduceret til det hele – de bruger tiden til det, siger Hanne.

Og alt det praktiske har POWERCARE sørget for – både rejsen og boligen. Hanne har gennem årene været ude for lidt af hvert under sine ophold i det norske.

-Jeg sad i Arendal, da min mor døde, men der var både afdelingen på sygehuset og POWERCARE fantastiske. POWERCARE sagde, jeg skulle tage hjem med det samme, og jeg blev nærmest båret hele vejen hjem på første klasse og fik en kæmpestor buket blomster – det var så fint, fortæller Hanne.

Til sommer rejser Hanne til Ålesund igen over tre perioder. Og selv om børnebørnene bliver prioriteret højt, er det ikke sådan, at den fulde pensionisttilværelse venter lige om hjørnet.

-Det nordligste, jeg har været, er Tromsø – der går rensdyr rundt og er nordlys. Nu er mine planer at komme endnu højere op til Hammerfest – der går jo nærmest isbjørne i gaderne, griner Hanne.

– Man skal kunne spise vafler, når man tager nattevagter i Norge.

Sådan lyder det fra sygeplejerske Hanne Tarp, der er ved at forberede sig på sin 11. tur til Ålesund som vikar for POWERCARE. Hun videregiver her sin hemmelige opskrift på madvafler, som hun har fået af sin norske svigermor Odny fra Vesterålen:

1 liter A38

4 æg

1,5 dl sukker

Vaniljesukker

200-300 g mel

50 g margarine eller smør

Tilbehør:

Rømme eller cremefraiche

Myseost (gerne fra Guldbrandsdalen)

Syltetøj

Begynd med at smelte smørret. Herefter pisker du A38 og æg sammen. Bland det med mel, sukker og vaniljesukker, inden du til sidst hælder det smeltede smør i og pisker det hele sammen til en flydende dej. Kom lidt margarine eller smør på dit opvarmede vaffeljern og bag vaflerne til de er gyldenbrune.

Inden servering skal vaflerne pyntes. I Norge bruger man rømme, men da det kan være svært at opdrive i Danmark, er det fint med en fed cremefraiche. Det spises sammen med syltetøj – jordbær er godt. En anden specialitet, nordmændene er glade for, som smager skønt på vaflerne, er brun myseost, som fås i de fleste større supermarkeder i Danmark.

God appetitt!